Oceana Studie: Genopbygning af dansk fiskeri kunne generere mere end 1.8 milliarder kroner årligt til fiskerisektoren

 

Hvis fiskebestande gendannes til bæredygtige niveauer kan danske fiskelandinger stige med 74% på mindre end 10 år

København – Danmark er en af verdens største importører og eksportører af fisk og fiskeprodukter.

Hvis al dansk fiskeri blev forvaltet bæredygtigt i løbet af de næste ti år, ville de samlede indtægter i fiskerisektoren stige med mindst 1.8 milliarder kroner, og i fiskeriindustrien alene vil der blive skabt 900 nye arbejdspladser, ifølge en ny undersøgelse udgivet af Oceana.

Den sociale og økonomiske værdi af genopretning af fiskeriet er aldrig før blevet beregnet på en så omfattende vis.

Oceanas undersøgelse viser bl.a. at der vil være følgende fordele ved bæredygtig forvaltning af fiskeriet i Danmark:

  • Den samlede vægt af fisk der landes af den danske flåde, kan potentielt stige med mindst 642.000-ton om året (+74%)
  • Den samlede omsætning i fiskerisektoren kan stige med mindst 1.8 milliarder kroner
  • Der kan skabes mindst 900 nye fuldtidsstillinger i fiskerisektoren samt yderligere 4.300 i tilknyttede brancher som f.eks. fødevarer og detailhandel

Bæredygtighed er godt for erhvervslivet. På mindre end ti år kan den danske flåde bæredygtigt fange 74% mere fisk, hvis vi giver mulighed for fuld genoprettelse af fiskebestandene. Bæredygtigt fiskeri vil dog ikke kun gavne fiskebestande, men også den danske fiskerisektor og alle relaterede industrier. Flere fisk betyder flere jobs og økonomisk vækst, men det fulde potentiale i dansk fiskeri kan kun realiseres, hvis vi stopper overfiskeri,” forklarede Lasse Gustavsson, Administrerende Direktør for Oceana i Europe.

Danmark har den højeste beskæftigelsesmultiplikator inden for fiskerisektoren blandt EU-landene.

For hver stilling, der bliver oprettet i det direkte fiskeri i Danmark, vil der blive skabt 4,7 jobs i tilknyttede brancher

Endvidere besidder Danmark ca. 44% (2.444-ton i 2018) af den samlede kvote for den vestlige Østersøtorsk (5.597 ton samlet tilladt fiskemængde (TAC) i 2018). Den potentielle stigning i fangster fra bestanden af den vestlige Østersøtorsk kunne være tæt på 40.000 ton, hvis bestanden blev fisket bæredygtigt og genoprettet. Dette vil medføre en stigning på 17.600 ton i fangsterne fra bestanden for Danmark alene, hvilket potentielt kan generere 238 millioner kroner.

Resultaterne af undersøgelsen kommer efter en aftale indgået af EUs Landbrugs- og Fiskerikommission (AGRIFISH) om det kommende års fiskerikvoter for Østersøen.

Kommisionen besluttede beklageligvis at fastsætte kvoten for den vestlige Østersøtorsk på 5.597 tons (samme kvote som 2017), hvilket ikke kun overstiger videnskabelige anbefalinger, men undergraver også målet for den fælles fiskeripolitik om et bæredygtigt fiskeri inden 2020.

Oceana har løbende opfordret EU-beslutningstagere til at opgive den kortsigtede tilgang til fastsættelse af fangstgrænser og i stedet tage hastende tiltag for at sætte en stopper for overfiskeri i europæiske farvande en gang for alle.

Læs mere her

 

Sara Ghasemilee, Communications Officer (Denmark)

Mobile: +45 31 52 88 78 E-mail: sghasemilee@oceana.org

Marta Madina, Communications Director

Tel.: + 34 911 440 880 Mobile: +34 687 598 531 E-mail: mmadina@oceana.org

Facebook: http://www.facebook.com/oceanaeurope Twitter: @OceanaEurope Instagram: oceanaeurope