Oceana støtter Sveriges forslag om at beskytte Kattegat

 

Oceana bifalder forslaget fra den Svenske Myndighed for Hav og Vand (Havs och Vattenmyndigheden, HaV), om permanent at beskytte det debatterede område lukket for fiskeri i Kattegat, ved at opgradere sin beskyttelse til et beskyttet havområde (MPA). I en tid med åbenlyse spændinger mellem Sverige, Danmark og fiskeindustrien – og med stigende pres fra dansk side for at genåbne det tidligere bund trawlede område i svensk farvand – signalerer HaV’s anbefaling et klart udspil fra svensk side til fordel for en øget beskyttelse af marine habitater, og genopretning af de forarmede fiskebestande.

I sidste måned opfordrede Oceana, sammen med fem andre NGO’er, HaV til en mere offentlig stillingtagen til de seneste drøftelser om genåbning af området for at bundtrawlfiskeri. Dette scenarie ville have en skadelig indvirkning på sårbare blødbundssamfund, der har genetableret sig på området siden fiskeforbudet blev sat i kraft, og som giver føde og beskyttelse til mange andre arter, herunder Kattegat torsk.

”Vi er glade for at HaV endelig offentligt har udtrykt sin mening om Kattegat, og har lyttet til det videnskabelige fælleskab. Ved at tage HaV’s råd, og erklære dele af det debatterede lukkede område i Kattegat for beskyttet havområde, vil den svenske regering ikke bare være med til at sikre marine habitater, men også fortsat gøre en indsats for at genoprette udrømte fiskebestande fra års ødelæggende bundtrawling “, siger Lasse Gustavsson, administrerende direktør for Oceana i Europa.

HaV har foruden også foreslået at oprette flere andre nye beskyttede havområder (MPA), hvoraf nogle overlapper Oceanas forslag til beskyttelse af havmiljøet i Kattegat og i Østersøen. På nuværende tidspunkt er kun 6,6% af de svenske farvande er dækket af MPA’er, og selv med de nye foreslåede områder, vil Sverige endnu ikke have nået det internationale minimumsmål på 10%.

Link til åbent brev til HaV