Good coffee, bad cup: Sådan undgår vi plastik i havet ved at skifte til genbrug og genpåfyldning

 

 

 

Executive Summary

Danskerne har et stort forbrug af engangsemballager til take-away mad og drikke. Det gælder ikke mindst engangskaffekopper. En undersøgelse foretaget for Oceana af KantarGallup estimerer, at danskerne hvert år bruger omkring 130 millioner engangskopper alene til kaffe.

Engangskopper er blandt de 10 mest fundne plastiktyper i den danske natur. De er typisk lavet af plastik eller plastik-coated pap og bruges i gennemsnit i blot 15 minutter, hvorefter de bliver til affald. Nogle af dem havner som forurening i naturen, herunder i havmiljøet. Oceana estimerer, at 390.000 engangskaffekopper hvert år udledes til havet fra Danmark. Plastikforurening er en global udfordring, der påvirker havets sundhed og modstandsdygtighed, og har vidtrækkende konsekvenser for marine økosystemer og de arter, der lever i det. Plastik kan være flere hundrede år om at blive nedbrudt i havet og forsvinder aldrig helt. Med tiden nedbrydes plastikstykker til mikroplastik, der kan arbejde sig ind i fødekæden. Mindst halvdelen af al plastik fundet på europæiske strande stammer fra engangsplastik som flasker, kopper, fødevarebeholdere og poser til chips og slik. Den globale plastikproduktion forventes med de nuværende trends at firdobles inden 2050, og plastikfoureningen af verdenshavene forventes tilsvarende at ville øges. Forskere understreger, at udfordringerne ikke kan løses alene gennem øget oprydning og øget genanvendelse. Hvis plastikkrisen skal løses, skal plastikforbruget ned. Download rapporten for at læse mere…

Download rapporten