Engangskaffekopper bør udfases for at undgå plastik i havet

 

Engangskopper er blandt de ti mest fundne plasttyper i dansk natur. Folketinget behandler lige nu lovforslag om engangsplast. Regeringen bør sætte et mål om, at  80% af alle kaffekopper er genbrugelige i 2030.

Den internationale havmiljøorganisation Oceana opfordrer til, at Danmark udfaser engangskaffekopper. Uddgangspunktet er et nyt lovforslag fra Miljøministeren,  som Folketinget netop nu skal behandle. Engangskopper er på top ti over de plasttyper, der oftest ender i naturen, på stranden og i havet i Danmark[1]. Forslaget bør bane vejen for en ambitiøs lovgivning mod unødvendig engangsplast i stedet for blot at minimums-implementere EU-krav til indsamling og håndtering af affald fra engangsplast.

Overforbrug af engangsplast underminerer de ellers gode resultater, Danmark har opnået ift. at reducere  affald i naturen i kraft af vores pantsystem på flasker, der var banebrydende dengang det blev etableret. Nu er det på tide, at Danmark igen går foran. Folketingets partier bør ikke give regeringen en blankocheck, så den kan begrænse sig til blot at implementere minimums-krav fra EU omkring affaldshåndtering af engangsplast. Hvis vi skal tackle plastikkrisen, er vi nødt til at fokusere på de grundlæggende årsager og begrænse vores store forbrug af engangsprodukter. Kaffekopper er et af de mest velkendte engangsprodukter i Danmark,  og udfasning af dem ville sende et stærkt budskab i kampen mod plastforureningsiger Naja Andersen, Politisk Seniorrådgiver for Oceana i Europa.

Danskerne bruger 300 millioner engangskopper om året ifølge tal fra Miljøstyrelsen, og to-go kaffekopper bruges i gennemsnit i 15 minutter, før de smides væk. Danmarks geografiske forhold, hvor der aldrig er mere end 50 km til den nærmeste kyst, betyder, at en vis del af engangskopperne og andre former for engangsplastik, der ender i naturen, vil finde vej til havmiljøet.

Oceana anbefaler at sætte et mål for fuld udfasning af engangskaffekopper i Danmark, herunder  at 80% af alle kopper skal være genpåfyldelige kopper i 2030. Folketinget bør tage tiltag som f.eks.:

  1. Forbud mod brug af engangskopper til ’on-site’ forbrug, dvs. når kaffen indtages inden for på caféer o.lign.
  2. Krav om, at kaffebarer skal give forbrugeren mulighed for at vælge en genbrugelig kaffekop.
  3. Forbud mod engangskopper og krus ved store begivenheder, såsom festivaler og sportsbegivenheder.
  4. Indføre en “latte-afgift”: Afgift på engangskaffekopper ligesom der er indført på plastikposer.
  5. Støtte til udvikling af et pantsystem til kaffekopper.

Fra den 3.  juli i år vil engangskopper i polystyren (flamingo) blive forbudt i EU. For at tackle plastikkrisen opfordrer Oceana til, at disse erstattes af genbrugelige alternativer i stedet for kopper af andre engangsmaterialer. Papirkopper har en plastbelægning, der gør dem vandtætte. Det er notorisk vanskeligt at få noget genanvendeligt materiale ud af en engangskop, og på europæisk plan anslås det, at kun 1,5% af engangskopper bliver genanvendt.[2]

Der findes allerede en række løsninger i Europa. Pantsystemer, som det danske for flasker, har en utrolig virksom effekt ift. at forhindre, at plastprodukter ender i naturen. Der findes pantsystemer på kaffekopper i flere byer i Tyskland og i Storbrittanien. Irland har sat et mål om helt at udfase engangskaffekopper, og irerne vil nu indføre en såkaldt ”latte-afgift”. Frankrig har annonceret et forbud mod engangskopper til brug ’on-site’ i kaffebarer og fastfood-restauranter. Danmark bør ikke sakke bagud, og Oceana opfordrer til at tackle udfodringen med engangskaffekopper som et konkret tiltag for at stoppe plastikforurening af vores havmiljø.

Fakta

Engangskopper og havforurening

  • Danmark er det fjerdemest kaffedrikkende land i verden, og hver dansker drikker i gennemsnit 4 kopper kaffe om dagen.[3]
  • Klimaaftrykket for 1000 engangskopper er 63 kg CO2. Det svarer til at køre 350 km i en gennemsnitlig bil.[4]
  • Engangsprodukter af plast som flasker og kopper tager mellem 50-500 år at nedbrydes i havmiljøet. De forsvinder aldrig helt, men bliver til mikroplast, der kan arbejde sig ind i fødekæden.
  • Plaststykker i havet udgør en direkte trussel mod dyrelivet. Dyr og fulge bliver dræbt enten gennem sammenfiltring, kvælning eller fordi de sulter i hjel, fordi plasten ender med at optage al pladsen i maven.

Udvidet producentansvar

  • Danmark er ved at gennemføre kravene om udvidet producentansvar for engangsplast i henhold til EU’s engangsplastdirektiv  og  EU’s emballagedirektiv. Producentansvarsordninger betyder, at det i fremtiden vil være producenterne, der skal dække omkostningerne ved indsamling og håndtering af affald.
  • Folketinget behandler i marts 2021 et lovforslag om  gennemførelse  af disse bestemmelser. Dette er en bemyndigelseslov, som i vid udstrækning overlader det til ministeren at fastsætte de egentlige betingelser for ordningens gennemførelse.
  • Oceana anbefaler derfor, at partierne efterfølgende inddrages i Folketinget i forbindelse med ordningens konkrete udformning.

Få mere at vide:

Engangsplast og emballage: Hvordan udvidet producentansvar kan mindske plastikforurening | Oceana Europe

#PlasticFreeSeas

Kontakt:

Naja Andersen, Politisk Seniorrådgiver
M:  +45 27 21 05 75  E-mail:  nandersen@oceana.org
 
Irene Campmany, Kommunikationsmedarbejder